Program:
|
Hold 1 (8-10 år) Vi skal passe dyrene i 4H og
du får dit eget dyr (høne, kanin
eller marsvin) at passe de 3 dage. Lær at passe dyret
og lær noget om hvad der er vigtigt at vide, for at
dit dyr har det godt (adfærd, levevis, træning).
Der bliver selvfølgelig også tid til at lege
og til at lave lidt lækkert på bålet.Sidste
dag kan du gå op til en lille test og bestå kørekort
til det dyr, du har passet. Dyrekørekortet består
af diplom, kørekort i dankortformat og lille hæfte
om det dyr, du har arbejdet med. Desuden får du en 4H-tshirt.
Hold 2 (10+ ) er du 10 år, kan du selv vælge
hvilket hold, du har lyst til at deltage på.
På dette hold skal du opnå en basal grundviden
om alle dyrene i 4H. Du skal kende til de forskellige arter
og racer, adfærd, levevis, sygdomme, ernæring
og træning,
Du skal opnå færdigheder så du på
egen hånd kan bygge, tænde og vedligeholde et
bål - og vide hvilken type bål, der er bedst egnet
til det, det skal bruges til.
Du skal opnå færdigheder så du er i stand
til at tilberede flere småretter på bålet.
Du skal kende til motto og formål med foreningen 4H.
Endelig skal du opnå viden og færdighed til at
kunne igangsætte 2-3 forskellige fælleslege.
Ved gennemførsel og godkendelse af forløbet
modtager du diplom og t-shirt med teksten Juniorguide.
Alle skal have madpakke og drikkedunk med hver dag.
Tag tøj og sko på der passer til vejret og lad
det nyeste tøj blive hjemme. Vi bliver beskidte og
måske kommer kaninen til at rive eller nappe i dit tøj.
|