Bestyrelsesmøde den 23.8.2022
Bestyrelsesmøde i Søholm 4H afholdt på Toftegaard.
Deltagere: Steen, Frederik, Trine, Jette
Afbud: Lene, Ole, Nina
Dagsorden
1. Status: hvor er vi med aktiviteter, dyr, medlemmer og instruktører.
2. Vi sættes os nogle mål og udarbejder forslag til
aktiviteter.
3. Vi prioriterer aktiviteter og indsats.
4. evt.
ad.1. Status:
Vi har den sidste periode været udfordret bl.a. med corona
og sygdom.
I de sidste 2 år har der ikke været mange dyreaktiviteter.
I det sidste halve år har der været forsøg på
at opstarte forskellige dyrehold, desværre med begrænset
succes.
Grise og geder er de tilbageværende dyr i Søholm, Høns
og kaniner befinder sig på Toftegaard.
Faciliteterne i Søholm trænger til en del vedligehold
og fornyelse.
Dyrebesætningen kræver til stadighed daglig fodring
og tilsyn, selvom der ikke er holdaktiviteter.
Grisene, som startede som minigrise, er nu blevet en del større
og har meget mere selvstændig adfærd.
Det giver udfordringer med hensyn til pleje, idet vi ikke kan komme
tæt på dem.
Det blev besluttet, at vi er nødt til at komme af med vores
grise. Der undersøges metoder så lovgivning og dyrevelfærd
tilgodeses.
Det vil blive overvejet, hvordan vores gedebesætning kan omplaceres.
Alle kaninhop i Søholm, skal køres på lager,
så de ikke forfalder yderligere.
ad.2. Mål og forslag til aktiviteter.
Vores aktivitetsniveau må fremadrettet baseres på frivillige
instruktørers interesseområder.
Vores igangværende hesteaktiviteter fastholdes og forsøges
udvidet med nye aktiviteter.
Vores succesfulde Ungehold videreføres med indragelse i foreningens
ledelsesopgaver.
ad.3. aktiviteter og indsats.
Der skal udarbejdes:
Planer for markedsføring
Planer for opstart af nye aktiviteter
Planer for hvervning af instruktører
Planer for vedligehold af faciliteter i Søholm
ad.4. evt
Næste møde bliver den 6. september kl 19:00, vi
diskuterer vi en række aktivitetsforslag som kan igangsættes
efterfølgende.
Alle møder i Rytterstuen på Toftegaard.
Vi hygger os med et ostebord og kaffe/the.
Dagsorden:
1. Genopstart af Søholm 4H, hvordan
(aktiviteter, struktur.....)
ref. Steen
|