Uddannelse målsætning |
Top |
Generel viden om 4H som organisation lokalt, nationalt og internationalt
Kende 4H's værdier og motto
Opnå et generelt kendskab til 4H's aktiviteter lokalt
Opnå specifikke færdigheder, fx bygge, tænde og vedligeholde
et bål og selvstændigt kunne tilberede 2-3 små bålretter,
Få viden om forskellige lege og hvordan en bestemt leg kan påvirke
fællesskabet.
Opnå færdigheder indenfor bestemte lege og aktiviteter, og
selvstændigt kunne styre og udvælge 3 lege og argumentere
for valget af legen.
I 4H benytter vi metoden learning by doing. Snak med deltagerne
om hvad det betyder og hvordan de allerede har afprøvet metoden her
på kurset (fx ved at eksperimentere med bålaktiviteter, ved
at lege forskellige lege osv.).
Andre måder at lære på er fx tavlebaseret undervisning,
mesterlæreprincippet, hvor deltagerne lærer af en mere rutineret
og garvet deltager mens de selv udfører aktiviteten, selv at opsøge
viden via fx bøger eller internet, kaste sig ud i det på egen
hånd og eksperimentere...
Uddannelse indhold |
Top |
Kurset indeholder problemløsningsopgaver og praktiske øvelser indenfor:
Uddannelse materialer |
Top |
Kursusmaterialet består af:
Desuden skal hver deltager have et håndgribeligt bevis på sin
deltagelse i form af kursusbevis og en t-shirt eller lignende.
Opbygning af bål
Formål: viden om opbygning af bål, brændetyper, optænding
og sikkerhed omkring bålet.
Del i hold, der henholdsvis skal bygge et pyramidebål og et pagodebål
(holdene bytter dagen efter, så alle har prøvet at bygge de
forskellige typer).
Tag en kort snak om optændingsmuligheder (fx sprit, benzin, optændingsbriketter,
ildstål).
Vi bruger altid optændingsbriketter og tændstikker eller ildstål
af sikkerhedshensyn.
Hvilken båltype er velegnet til hvilke formål?
Eks: pyramidebål er hurtigt at bygge, og fint til et hyggebål,
blive hurtigt et rodebål, hvilket måske ikke gør
så meget, hvis der er børn, der nyder at smide små
grene og lign. på bålet og hygger sig med at vedligeholde
det.
Pagodebålet brænder længe og kræver mindre vedligehold
og er fx velegnet til at lave mad over.
Hvilket brænde er bedst, kan man brænde bål i regnvejr,
må brændet være vådt, ændrer røgen
farve alt efter hvad der er smidt på bålet?
Hvis der er tid kan I fx afprøve forskellen på hårde
og bløde trætyper og fx prøve at brænde gran
af (kan sende gnister rundt i luften, hvilket kan være farligt,
hvis der er mange børn med nylontøj på).
Formål:
At juniorguiden opnår sikkerhed i at planlægge og tilberede
aktiviteten.
At juniorguiden kan instruere andre i aktiviteten.
Her er 5 enkle bålaktiviteter, der er lette at starte med:
Materialer:
Popcorn-si, majskorn, salt, papirkræmmerhus eller kop til de færdige
popkorn.
Sådan gør du: Tænd et bål og lad det brænde
ned, så der mest er gløder (pagodebålet er bedst her).
Hæld 1/2 dl popkorn i sien og hold den over et varmt sted på
bålet, hvor der ikke er flammer.
Når alle (eller de fleste) majs er poppet, hældes popkornene
i et kræmmerhus og der drysses med salt.
Lær alle at folde et simpelt kræmmerhus af et A4 ark.
Forslag til udvidelse af aktiviteten:
1. Gør mere ud af kræmmerhuset eller lær at folde en
papiræske. Papiret kan males/farves inden foldning, så alle
får et personligt kræmmerhus.
2. Popkorn kan blandes med andet end salt. Prøv at vende dem med
fx timian, citronskal og evt. lidt revet parmesanost.
3. Popkorn blandet med chiliflager og revet ost
4. Popkorn med chokolade, brug evt. bare brækket pålægschokolade,
det er nemt og hurtigt.
Materialer:
Hele æbler, folie (gerne lidt kraftigt), en æbleudstikker og
the-skeer.
Fyld til æblet kan være puddersukker, rosiner, nødder,
marcipan, kanel, dadler m.v. Fjern kernehuset med æbleudstikker. Evt
kan hullet gøres større med en kniv, hvis der ønskes
mere fyld i. Fyldet hakkes og blandes og skubbes med ske ned i æblet.
Pak æblet ind i folie og læg det i gløderne 8-10 min.
Spises med ske og evt. med flødeskum til!
Flødeskum: kan piskes i skål eller alle deltagere kan få
1 dl piskefløde i en pose, der rystes til fløden bliver stiv.
Det smager rigtig godt med vanillesukker i.
Fladbrød kan laves af en almindelig gærdej til franskbrød.
Alle kan prøve at lave deres egen dej i en dyp tallerken, ved at
blande 1 dl lunkent vand med 1 ærtestor kugle gær, en anelse
salt og sukker, 1 spsk olie og mel, så det hele hænger sammen.
Hvis tid og lyst kan I kværne jeres eget mel på en lille håndkværn.
Eksperimenter gerne med dejen, så I afprøver fx med hakkede
krydderurter i dejen, revne gulerødder eller hvad I nu har lyst til.
Fladbrødet steges på vikingepanden over bålet. Børnene
skal selv lære at vende brødet uden det tabes i bålet!
materialer:
1 banan og 1 lille stykke chokolade pr. deltager, folie til indpakning.
Ske til at spise bananen med.
Skær en revne i bananen og stik chokoladen deri. Pak det hele ind
i folie og læg den i gløderne i ca. 8 min. Man kan også
lade være med at pakke bananen ind og dermed skåne miljøet
for brug af folie, det kræver blot at bananen holdes opret og at der
ikke flyver for meget aske rundt.
Afprøv også opskriften med andet fyld fx hakkede nødder.
Materialer:
Skumfiduser, mariekiks, pind
Dette er en klassiker, som alle børn elsker! Skumfidusen ristes på
en pind over ilden og trækkes af med 2 mariekiks, så du laver
en sandwich. Nemt og hurtigt og kræver ikke opvask!
Skumfidus-rester kan i øvrigt anvendes på mange andre måder,
så sæt dem endelig frem på bordet, hvis I laver andre
små bålretter. Skumfiduser kan skæres i småstykker
og puttes i pandekagedej, de kan indgå i fladbrød og meget
andet men det kan dine fantasifulde juniorguides sagtens selv finde
ud af og lad dem endelig gøre deres egne erfaringer med hvad der
er godt og mindre godt!
Vi leger fordi det er sjovt, det giver godt fællesskab og sammenhold,
vi kan lære hinanden at kende, det kan få tiden til at gå
på en god måde, mens vi venter på bussen eller noget
andet... Der kan være masser af gode grunde til at lege og det er
vores erfaring, at både børn, unge og voksne rigtig gerne
vil deltage i legen!
Der findes masser af gode legebøger, hvor mange gamle og nye lege
er beskrevet.
Tænk på hvilket formål legen skal have. Er det fordi
vi skal lære hinanden bedre at kende? Er det fordi det er koldt
og vi skal holde varmen? Kan legen have en ekskluderende karakter? (måske
er det ikke alle der kan lide stikbold af forskellige årsager (kan
ikke kaste/gribe, er bange for at blive skudt hårdt på), er
alle lege sjove for alle deltagere?
Det kan være en god ide at afprøve forskellige lege
måske har deltagerne selv nogle forslag?
Mange løbelege er kun sjovt for dem, der kan løbe hurtigt,
andre lege er kun sjove for dem, der ikke er den. Snak sammen
om hvordan det gik, hvad var sjovt, var der noget, der var mindre sjovt
osv.
Forslag til lege:
Metode: stå i en rundkreds. Sæt din fod hen til naboens fod.
Nu skal naboen flytte sin fod hen til næste fod i rækken. Man
må ikke flytte sin fod, når man er ramt.
Fodleg kan udvides med en række forskellige regler, fx om man må
holde på hinanden, støtte med en eller 2 hænder på
jorden osv.
Når deltageren falder eller ikke kan nå hen til næste
i rækken er man udgået. Det vil sige deltagerne udgår
løbende, så denne leg er god, hvis man har en anden aktivitet
klar, hvor det er rarest hvis deltagerne ikke alle står klar på
én gang.
Fodleg er også fantastisk, når I venter på en bus!
En leg, hvor der løbes meget!
Afgræns eller aftal et bestemt område fx en af foldene, hvor
der ikke går dyr.
Opdel banen i 2 og del jer i 2 hold, der hver får en fane.
Fanen skal gemmes, men skal alligevel være til at få øje
på for modstanderen.
Hvert hold skal lave et lille fængsel, fx afmærk
et område med 4 sten eller grene.
Hele legen handler om at finde modstanderens fane og hente den ind på
sin egen banehalvdel.
Når en deltager fra et hold krydser grænsen til modstanderne,
er man fredløs og kan fanges og sættes i modstanderens fængsel.
Fanger kan befries ved at der kommer en fra ens eget hold og rører
ved en.
Det vil sige at en holdkammerat skal krydse grænsen, løbe over
til fængslet og røre ved den indsatte uden selv at blive
fanget.
Man kan ikke fanges, når man er på egen banehalvdel.
Det sekund modstanderens fane er snuppet og bragt over grænsen til
den anden banehalvdel, er spillet slut og vinderholdet fundet!
Materialer: stole til alle minus den der er.
Stolene opsættes i rundkreds. Den der er står i
midten og starter med at gå hen til en og spørge Ka du
li din nabo? Nu kan den adspurgte svare ja eller nej.
Hvis der svares nej, skal dem der sidder hhv til højre
og venstre for den adspurgte bytte plads. Den der er skal forsøge
at snuppe pladsen. Lykkes det, er det den, der mangler en stol, der nu er.
Hvis der svares ja skal den adspurgte sige: ja, men jeg kan
ikke lide alle dem med
..(fx briller, blåt på tøjet,
dem, der går i 3. klasse, langt hår, lyst hår). Alle med
fx langt hår rejser sig og skal finde en ny plads. Den der er
forsøger at få fat i en ledig stol inden alle har sat sig.
Denne leg har ingen egentlig afslutning, så der vælger lederen
selv hvornår legen er slut. Det kan være en god ide lige at
følge lidt med i, hvem der bliver spurgt, så ingen føler
sig overset. Fordele ved denne leg er blandt andet at den generte bare kan
svare ja, hvis man ikke har lyst til at sige noget , ligesom
deltagerne i princippet bare kan blive siddende, hvis de er utrygge ved
legen. De fleste plejer hurtigt at deltage meget aktivt, når de opdager
at her bliver ingen hængt ud og det er ikke svært at få
fat i en stol, hvis man er. Legen ligner meget frugtsalat
som mange kender i forvejen. Snak om hvad der er godt og mindre godt ved
legen. Hvornår vil legen være god at anvende`?
Denne leg foregår ligesom fodleg i en rundkreds og man udgår
løbende.
Det er en glimrende Ice Breaker, men fungerer bedst hvis man ikke er alt
for mange.
Det går ud på at ramme en deltager på hånden (så
må man ikke bruge sin hånd, der lægges om på ryggen).
Har man mistet begge hænder udgår man.
Se fx denne film på youtube: https://www.youtube.com/watch?v=EbleU6Q3pTc
Der findes en masse forskellige navnelege. Navnelege er gode, da det giver
et bedre fællesskab hurtigt når alle kender hinandens navne.
Prøv fx huskeleg, hvor man sætter et dyrenavn foran sit eget
navn fx And Anna, Bjørn Benedikte, Mus Marie osv.
Den første siger sit dyrenavn + eget navn. Den næste i rækken
siger nu navnet på første deltager og tilføjer sit eget.
Efterhånden bliver der flere og flere navne at huske!
Legen kan gentages de første gange man mødes, og gerne hvor
man sidder forskelligt.
En anden navneleg kan være hvor man står 2 og 2 og skal fortælle
om sig selv i 1-2 minutter, mens den anden hører på.
Der er også avis-navneleg, hvor man står i en cirkel og en person
i midten har en sammenrullet avis i hånden. En i cirklen skal sige
et navn på en anden i cirklen og personen i midten skal nu ramme den
rigtige person med avisen, inden vedkommende når at sige et andet
navn.
Måske kan I selv finde på nogle navnelege?
Afprøv forskellige navnelege med hinanden og snak om hvordan det
føles og hvornår I tror det vil virke bedst!
Alle deltagere samles fx i skuret eller teltet.
Vælg en deltager til sardin og send vedkommende ud af
rummet.
Tæl sammen til 100, mens sardinen finder et godt gemmested.
Nu skal alle gå ud og finde sardinen. Gå alene rundt og finder
du sardinen, skal du gemme dig sammen med ham eller hende. Legen slutter
når alle har gemt sig og er blevet til sardiner.
Lær alle legene godt. Lad deltagerne skiftes til at instruere hinanden
i legen.
Legene må gerne udvikles fx er fodleg velegnet til at starte enkelt
og sætte flere krav op alt efter behov (fx kan deltagerne få
lov at støtte med en eller to hænder, man kan gøre det
tilladt eller forbudt at holde på hinanden m.v.). ''
Reflekter over hvilke lege der gode er til hvilke formål.
Forslag til refleksionsspørgsmål:
Kan lege være med til at styrke samvær og fællesskab?'
Kan lege være med til at holde nogen uden for fællesskabet?
Er der nogle lege, du ikke bryder dig om? Hvorfor?
Leger vi for at få tiden til at gå?
Leger vi for at lære hinanden bedre at kende?
Er det godt at kende hinandens navne?
Hvornår er det godt at lege fodleg og hvornår vil det være
smartere at lege fx fang fanen?
Alle skal prøve at fortælle de andre reglerne for en leg (og bagefter lege legen). Det må gerne være en leg, de selv kender og som de andre ikke kender. Det vigtigste er, at alle får lov at prøve at være den, der står for legen og skal forklare reglerne for de andre.
Er det nemt at forklare andre om en leg?
Er det nemmere bare at gå i gang med legen og så forklare
undervejs eller....?
Ville alle høre efter?
Hvad kan du gøre, hvis der er nogen, der ikke lytter eller ikke
gider være med?
Kan man ændre på reglerne undervejs i en leg?
Del holdet i små grupper a´2-3 deltagere.
Hver gruppe skal nu planlægge og lære andre i kunsten at hoppe
med en kanin ud fra forskellige metoder:
En gruppe kan afprøve den teoretiske model, og forklare det mundtligt
og/eller ved hjælp af en tavle/billeder/plakat eller andet, hvordan
kaninhop foregår (traditionel tavleundervisning).
En gruppe kan vise kaninhop for de øvrige.
En gruppe kan demonstrere kaninhop og inddrage deltagerne
Måske kan deltagerne selv finde på andre metoder?
Afprøv de forskellige didaktiske virkemidler og snak med hinanden
om, hvad der virkede bedst og hvorfor.
Del holdet op 2 og 2.
Hver gruppe skal finde på en måde at lære andre noget
om de forskellige dyr i 4H.
Det kan være en leg, en quiz, et spil eller noget helt andet?
Eksempler:
M&M's leg:
materialer 1 pose m&m´s, skål og et viske stykke.
Alle sidder i en rundkreds. En ad gangen tager man en m&m, der ligger
gemt i skålen under viskestykket.
Alt efter farven på m&m, får deltageren et spørgsmål,
der skal svares på. Kan deltageren ikke selv, må panelet
(resten af deltagerne) hjælpe. Når der er svaret korrekt må
deltageren spise sin m&m.
Denne leg kan varieres i en uendelighed. Det kan være en kend
hinanden leg, hvor fx en gul pastil betyder du skal fortælle
om din livret, en grøn betyder du skal fortælle om noget du
kan lide osv.
Hvis formålet er at lære om fx hesten, kan en brun betyde spørgsmål
om anatomi, en rød handler om fodring, en blå om racer osv.
Det kræver at den/dem der styrer legen har forberedt nogle spørgsmål,
som de også kender svarene på. Spørgsmålene skal
helst være åbne så det samme spørgsmål
kan stilles flere gange (der kan jo være mange i kredsen, der trækker
fx en gul pastil). Spørgsmålet kan være nævn
2 hesteracer eller nævn en sygdom..
Når man skal lede andre, er det ikke helt ligegyldigt hvordan man
taler!
Tænk på hvilken lærer du helst vil følge og gør
hvad han siger!
Er der nogle klassekammerater du helst ser styrer legen?
Hvorfor mon der er forskel?
Er det svært at give præcise forklaringer hvis man skal instruere
andre? (fx lære andre en leg)
Op, ned, stop, start!
Der vælges en instruktør.
Når instruktøren siger Op skal alle hoppe
Når der siges ned skal alle sætte sig ned
Når der siges stop skal alle stå helt stille med
armene ned langs siden
Når der siges start skal alle løbe på stedet
Start med at instruktør viser deltagerne bevægelserne.
Nu begynder legen og instruktøren giver løbende kommandoer.
Hvis en deltager gør en forkert bevægelse i forhold til den
givne kommando, skal der udføres en opgave fx 3 armbøjninger,
eller hvad man nu på forhånd har planlagt. Når armbøjningerne
er udført er deltageren med i legen igen.
Når alle er fortrolige med legen, kan I afprøve forskellige
varianter. Instruktøren kan fx gøre en modsat bevægelse
samtidig med en kommando gives, eller det aftales at stop betyder start
og ned betyder op!
En anden variant kan være at en af deltagerne konsekvent laver øvelserne
forkert.
Blev det sværere at følge instruktionerne, når instruktøren
ændrede kropssprog?
Blev det sværere at følge instruktioner når andre gjorde
det forkert eller hvis ordene nu havde anden betydning? Hvorfor?
Tegn en tegning!
Vælg en instruktør, der får en tegning (eller selv laver
en tegning) af fx en kvadrat og en cirkel.
Kun instruktøren skal se tegningen. Nu skal vedkommende forklare
de andre hvad der er tegnet, så de selv kan tegne en tegning magen
til.
Når alle har tegnet, må de vise deres tegning til instruktøren,
men kun instruktøren må se tegningerne.
Herefter har instruktøren mulighed for at forklare endnu engang hvordan
tegningen skal se ud og deltagerne må nu stille spørgsmål.
Snak efterfølgende om hvordan det var at instruere de andre / og modtage instruktion uden feedback og bagefter med feedback.