Søholm 4H
Vi skaber fremtiden
ved at udvikle unge til hele mennesker
Forside | Medlemsskab | Kalender | T-shirts | Links | Venneforening | Facebook
Aktiviteter | Billeder | Foreningen | Støt og hjælp | Vejr | GDPR | 4H Akademi | Login
4H Akademi

4H lederuddannelse 10-12 år

Uddannelse målsætning

Top

Kursusmål

Generel viden om 4H som organisation lokalt, nationalt og internationalt
Kende 4H's værdier og motto
Opnå et generelt kendskab til 4H's aktiviteter lokalt
Opnå specifikke færdigheder, fx bygge, tænde og vedligeholde et bål og selvstændigt kunne tilberede 2-3 små bålretter,
Få viden om forskellige lege og hvordan en bestemt leg kan påvirke fællesskabet.
Opnå færdigheder indenfor bestemte lege og aktiviteter, og selvstændigt kunne styre og udvælge 3 lege og argumentere for valget af legen.

Kort om læring

I 4H benytter vi metoden ”learning by doing”. Snak med deltagerne om hvad det betyder og hvordan de allerede har afprøvet metoden her på kurset (fx ved at eksperimentere med bålaktiviteter, ved at lege forskellige lege osv.).
Andre måder at lære på er fx tavlebaseret undervisning, mesterlæreprincippet, hvor deltagerne lærer af en mere rutineret og garvet deltager mens de selv udfører aktiviteten, selv at opsøge viden via fx bøger eller internet, kaste sig ud i det på egen hånd og eksperimentere...

Udviklingen af uddannelsen er sket med støtte fra med Fredensborg Kommune

Uddannelse indhold

Top

Kurset indeholder problemløsningsopgaver og praktiske øvelser indenfor:

  • Opbygning af bål og optænding
  • Indlæring af 3-5 enkle bålaktiviteter
  • Kendskab til 3-5 forskellige lege, der kan anvendes i bestemte sammenhænge
  • Samarbejdsøvelser
  • Opgaver indenfor generel viden om 4H's dyrearter ged, pony, kat, gris, kanin, marsvin og høns
  • Kendskab til 4H's mål og værdier
  • Afprøve forskellige læringsformer med hinanden (fx en erfaringsbaseret aktivitet, en ”tavleaktivitet” og en autoritært styret aktivitet, hvor målet er sat på forhånd)
  • Afprøve forskellige kommunikative midler til at præsentere en aktivitet for andre (fx hvordan får jeg bedst formidlet mit budskab

Uddannelse materialer

Top

Kursusmaterialet består af:

  • En række øvelser
  • Relevante cases
  • Instruktørvejledning med udførlig drejebog
  • Deltagermappe med indholdsfortegnelse og opgaver

Desuden skal hver deltager have et håndgribeligt bevis på sin deltagelse i form af kursusbevis og en t-shirt eller lignende.

 

Øvelser

Bål

Opbygning af bål
Formål: viden om opbygning af bål, brændetyper, optænding og sikkerhed omkring bålet.
Del i hold, der henholdsvis skal bygge et pyramidebål og et pagodebål (holdene bytter dagen efter, så alle har prøvet at bygge de forskellige typer).
Tag en kort snak om optændingsmuligheder (fx sprit, benzin, optændingsbriketter, ildstål).
Vi bruger altid optændingsbriketter og tændstikker eller ildstål af sikkerhedshensyn.

Byg et pyramidebål

Byg et pagodebål

Spørgsmål til refleksion:

Hvilken båltype er velegnet til hvilke formål?
Eks: pyramidebål er hurtigt at bygge, og fint til et ”hyggebål”, blive hurtigt et ”rodebål”, hvilket måske ikke gør så meget, hvis der er børn, der nyder at smide små grene og lign. på bålet og hygger sig med at vedligeholde det.
Pagodebålet brænder længe og kræver mindre vedligehold og er fx velegnet til at lave mad over.

Andre refleksioner:

Hvilket brænde er bedst, kan man brænde bål i regnvejr, må brændet være vådt, ændrer røgen farve alt efter hvad der er smidt på bålet?
Hvis der er tid kan I fx afprøve forskellen på hårde og bløde trætyper og fx prøve at brænde gran af (kan sende gnister rundt i luften, hvilket kan være farligt, hvis der er mange børn med nylontøj på).

 

 

Bålaktiviteter

Formål:
At juniorguiden opnår sikkerhed i at planlægge og tilberede aktiviteten.
At juniorguiden kan instruere andre i aktiviteten.
Her er 5 enkle bålaktiviteter, der er lette at starte med:

 

Poppe popkorn på bålet

Materialer:
Popcorn-si, majskorn, salt, papirkræmmerhus eller kop til de færdige popkorn.
Sådan gør du: Tænd et bål og lad det brænde ned, så der mest er gløder (pagodebålet er bedst her). Hæld 1/2 dl popkorn i sien og hold den over et varmt sted på bålet, hvor der ikke er flammer.
Når alle (eller de fleste) majs er poppet, hældes popkornene i et kræmmerhus og der drysses med salt.
Lær alle at folde et simpelt kræmmerhus af et A4 ark.

Forslag til udvidelse af aktiviteten:
1. Gør mere ud af kræmmerhuset eller lær at folde en papiræske. Papiret kan males/farves inden foldning, så alle får et personligt kræmmerhus.
2. Popkorn kan blandes med andet end salt. Prøv at vende dem med fx timian, citronskal og evt. lidt revet parmesanost.
3. Popkorn blandet med chiliflager og revet ost
4. Popkorn med chokolade, brug evt. bare brækket pålægschokolade, det er nemt og hurtigt.

Stegte æbler i folie

Materialer:
Hele æbler, folie (gerne lidt kraftigt), en æbleudstikker og the-skeer.
Fyld til æblet kan være puddersukker, rosiner, nødder, marcipan, kanel, dadler m.v. Fjern kernehuset med æbleudstikker. Evt kan hullet gøres større med en kniv, hvis der ønskes mere fyld i. Fyldet hakkes og blandes og skubbes med ske ned i æblet. Pak æblet ind i folie og læg det i gløderne 8-10 min. Spises med ske og evt. med flødeskum til!
Flødeskum: kan piskes i skål eller alle deltagere kan få 1 dl piskefløde i en pose, der rystes til fløden bliver stiv. Det smager rigtig godt med vanillesukker i.

Fladbrød

Fladbrød kan laves af en almindelig gærdej til franskbrød.
Alle kan prøve at lave deres egen dej i en dyp tallerken, ved at blande 1 dl lunkent vand med 1 ærtestor kugle gær, en anelse salt og sukker, 1 spsk olie og mel, så det hele hænger sammen.

Hvis tid og lyst kan I kværne jeres eget mel på en lille håndkværn.
Eksperimenter gerne med dejen, så I afprøver fx med hakkede krydderurter i dejen, revne gulerødder eller hvad I nu har lyst til.
Fladbrødet steges på vikingepanden over bålet. Børnene skal selv lære at vende brødet uden det tabes i bålet!

Banan med chokolade

materialer:
1 banan og 1 lille stykke chokolade pr. deltager, folie til indpakning. Ske til at spise bananen med.
Skær en revne i bananen og stik chokoladen deri. Pak det hele ind i folie og læg den i gløderne i ca. 8 min. Man kan også lade være med at pakke bananen ind og dermed skåne miljøet for brug af folie, det kræver blot at bananen holdes opret og at der ikke flyver for meget aske rundt.

Afprøv også opskriften med andet fyld fx hakkede nødder.

Skumfiduser og Marie Kiks!

Materialer:
Skumfiduser, mariekiks, pind
Dette er en klassiker, som alle børn elsker! Skumfidusen ristes på en pind over ilden og trækkes af med 2 mariekiks, så du laver en sandwich. Nemt og hurtigt og kræver ikke opvask!

Skumfidus-rester kan i øvrigt anvendes på mange andre måder, så sæt dem endelig frem på bordet, hvis I laver andre små bålretter. Skumfiduser kan skæres i småstykker og puttes i pandekagedej, de kan indgå i fladbrød og meget andet – men det kan dine fantasifulde juniorguides sagtens selv finde ud af og lad dem endelig gøre deres egne erfaringer med hvad der er godt og mindre godt!

Leg

Vi leger fordi det er sjovt, det giver godt fællesskab og sammenhold, vi kan lære hinanden at kende, det kan få tiden til at gå på en god måde, mens vi venter på bussen eller noget andet... Der kan være masser af gode grunde til at lege og det er vores erfaring, at både børn, unge og voksne rigtig gerne vil deltage i legen!
Der findes masser af gode legebøger, hvor mange gamle og nye lege er beskrevet.

Tænk på hvilket formål legen skal have. Er det fordi vi skal lære hinanden bedre at kende? Er det fordi det er koldt og vi skal holde varmen? Kan legen have en ekskluderende karakter? (måske er det ikke alle der kan lide stikbold af forskellige årsager (kan ikke kaste/gribe, er bange for at blive skudt hårdt på), er alle lege sjove for alle deltagere?

Det kan være en god ide at afprøve forskellige lege – måske har deltagerne selv nogle forslag?
Mange løbelege er kun sjovt for dem, der kan løbe hurtigt, andre lege er kun sjove for dem, der ikke ”er den”. Snak sammen om hvordan det gik, hvad var sjovt, var der noget, der var mindre sjovt osv.

Forslag til lege:

Fodleg

Metode: stå i en rundkreds. Sæt din fod hen til naboens fod. Nu skal naboen flytte sin fod hen til næste fod i rækken. Man må ikke flytte sin fod, når man er ”ramt”.

Fodleg kan udvides med en række forskellige regler, fx om man må holde på hinanden, støtte med en eller 2 hænder på jorden osv.

Når deltageren falder eller ikke kan nå hen til næste i rækken er man udgået. Det vil sige deltagerne udgår løbende, så denne leg er god, hvis man har en anden aktivitet klar, hvor det er rarest hvis deltagerne ikke alle står klar på én gang.

Fodleg er også fantastisk, når I venter på en bus!

Fang fanen

En leg, hvor der løbes meget!

Afgræns eller aftal et bestemt område fx en af foldene, hvor der ikke går dyr.
Opdel banen i 2 og del jer i 2 hold, der hver får en fane.
Fanen skal gemmes, men skal alligevel være til at få øje på for modstanderen.
Hvert hold skal lave et lille ”fængsel”, fx afmærk et område med 4 sten eller grene.
Hele legen handler om at finde modstanderens fane og hente den ind på sin egen banehalvdel.
Når en deltager fra et hold krydser grænsen til modstanderne, er man fredløs og kan fanges og sættes i modstanderens fængsel.
Fanger kan befries ved at der kommer en fra ens eget hold og rører ved en.
Det vil sige at en holdkammerat skal krydse grænsen, løbe over til fængslet og røre ved den indsatte – uden selv at blive fanget.
Man kan ikke fanges, når man er på egen banehalvdel.
Det sekund modstanderens fane er snuppet og bragt over grænsen til den anden banehalvdel, er spillet slut og vinderholdet fundet!

Ka' du li din nabo

Materialer: stole til alle minus den der ”er”.
Stolene opsættes i rundkreds. Den der ”er” står i midten og starter med at gå hen til en og spørge ”Ka du li din nabo”? Nu kan den adspurgte svare ”ja” eller ”nej”. Hvis der svares ”nej”, skal dem der sidder hhv til højre og venstre for den adspurgte bytte plads. Den der ”er” skal forsøge at snuppe pladsen. Lykkes det, er det den, der mangler en stol, der nu ”er”. Hvis der svares ”ja” skal den adspurgte sige: ja, men jeg kan ikke lide alle dem med …..(fx briller, blåt på tøjet, dem, der går i 3. klasse, langt hår, lyst hår). Alle med fx langt hår rejser sig og skal finde en ny plads. Den der ”er” forsøger at få fat i en ledig stol inden alle har sat sig.

Denne leg har ingen egentlig afslutning, så der vælger lederen selv hvornår legen er slut. Det kan være en god ide lige at følge lidt med i, hvem der bliver spurgt, så ingen føler sig overset. Fordele ved denne leg er blandt andet at den generte bare kan svare ”ja”, hvis man ikke har lyst til at sige noget , ligesom deltagerne i princippet bare kan blive siddende, hvis de er utrygge ved legen. De fleste plejer hurtigt at deltage meget aktivt, når de opdager at her bliver ingen hængt ud og det er ikke svært at få fat i en stol, hvis man ”er”. Legen ligner meget ”frugtsalat” som mange kender i forvejen. Snak om hvad der er godt og mindre godt ved legen. Hvornår vil legen være god at anvende`?

Total Ninja Destruction

Denne leg foregår ligesom fodleg i en rundkreds og man udgår løbende.
Det er en glimrende Ice Breaker, men fungerer bedst hvis man ikke er alt for mange.
Det går ud på at ramme en deltager på hånden (så må man ikke bruge sin hånd, der lægges om på ryggen). Har man mistet begge hænder udgår man.

Se fx denne film på youtube: https://www.youtube.com/watch?v=EbleU6Q3pTc

Navneleg (evt i flere varianter)

Der findes en masse forskellige navnelege. Navnelege er gode, da det giver et bedre fællesskab hurtigt når alle kender hinandens navne.
Prøv fx huskeleg, hvor man sætter et dyrenavn foran sit eget navn fx And Anna, Bjørn Benedikte, Mus Marie osv.
Den første siger sit dyrenavn + eget navn. Den næste i rækken siger nu navnet på første deltager og tilføjer sit eget. Efterhånden bliver der flere og flere navne at huske!
Legen kan gentages de første gange man mødes, og gerne hvor man sidder forskelligt.

En anden navneleg kan være hvor man står 2 og 2 og skal fortælle om sig selv i 1-2 minutter, mens den anden hører på.

Der er også avis-navneleg, hvor man står i en cirkel og en person i midten har en sammenrullet avis i hånden. En i cirklen skal sige et navn på en anden i cirklen og personen i midten skal nu ramme den rigtige person med avisen, inden vedkommende når at sige et andet navn.

Måske kan I selv finde på nogle navnelege?
Afprøv forskellige navnelege med hinanden og snak om hvordan det føles og hvornår I tror det vil virke bedst!

Sardin

Alle deltagere samles fx i skuret eller teltet.
Vælg en deltager til ”sardin” og send vedkommende ud af rummet.
Tæl sammen til 100, mens sardinen finder et godt gemmested.
Nu skal alle gå ud og finde sardinen. Gå alene rundt og finder du sardinen, skal du gemme dig sammen med ham eller hende. Legen slutter når alle har gemt sig og er blevet til sardiner.

Opfølgning

Lær alle legene godt. Lad deltagerne skiftes til at instruere hinanden i legen.
Legene må gerne udvikles fx er fodleg velegnet til at starte enkelt og sætte flere krav op alt efter behov (fx kan deltagerne få lov at støtte med en eller to hænder, man kan gøre det tilladt eller forbudt at holde på hinanden m.v.). ''

Reflekter over hvilke lege der gode er til hvilke formål.

Forslag til refleksionsspørgsmål:
Kan lege være med til at styrke samvær og fællesskab?'
Kan lege være med til at holde nogen uden for fællesskabet?
Er der nogle lege, du ikke bryder dig om? Hvorfor?
Leger vi for at få tiden til at gå?
Leger vi for at lære hinanden bedre at kende?
Er det godt at kende hinandens navne?
Hvornår er det godt at lege fodleg og hvornår vil det være smartere at lege fx fang fanen?

Instruktion af andre

Alle skal prøve at fortælle de andre reglerne for en leg (og bagefter lege legen). Det må gerne være en leg, de selv kender og som de andre ikke kender. Det vigtigste er, at alle får lov at prøve at være den, der står for legen og skal forklare reglerne for de andre.

Refleksioner:

Er det nemt at forklare andre om en leg?
Er det nemmere bare at gå i gang med legen og så forklare undervejs eller....?
Ville alle høre efter?
Hvad kan du gøre, hvis der er nogen, der ikke lytter eller ikke gider være med?
Kan man ændre på reglerne undervejs i en leg?

Øvelse 1

Del holdet i små grupper a´2-3 deltagere.
Hver gruppe skal nu planlægge og lære andre i kunsten at hoppe med en kanin ud fra forskellige metoder:
En gruppe kan afprøve den teoretiske model, og forklare det mundtligt og/eller ved hjælp af en tavle/billeder/plakat eller andet, hvordan kaninhop foregår (traditionel tavleundervisning).
En gruppe kan vise kaninhop for de øvrige.
En gruppe kan demonstrere kaninhop og inddrage deltagerne
Måske kan deltagerne selv finde på andre metoder?
Afprøv de forskellige didaktiske virkemidler og snak med hinanden om, hvad der virkede bedst og hvorfor.

Øvelse 2

Del holdet op 2 og 2.
Hver gruppe skal finde på en måde at lære andre noget om de forskellige dyr i 4H.
Det kan være en leg, en quiz, et spil eller noget helt andet?
Eksempler:
M&M's leg:
materialer 1 pose m&m´s, skål og et viske stykke.
Alle sidder i en rundkreds. En ad gangen tager man en m&m, der ligger gemt i skålen under viskestykket.
Alt efter farven på m&m, får deltageren et spørgsmål, der skal svares på. Kan deltageren ikke selv, må ”panelet” (resten af deltagerne) hjælpe. Når der er svaret korrekt må deltageren spise sin m&m.
Denne leg kan varieres i en uendelighed. Det kan være en ”kend hinanden leg”, hvor fx en gul pastil betyder du skal fortælle om din livret, en grøn betyder du skal fortælle om noget du kan lide osv.
Hvis formålet er at lære om fx hesten, kan en brun betyde spørgsmål om anatomi, en rød handler om fodring, en blå om racer osv.
Det kræver at den/dem der styrer legen har forberedt nogle spørgsmål, som de også kender svarene på. Spørgsmålene skal helst være ”åbne” så det samme spørgsmål kan stilles flere gange (der kan jo være mange i kredsen, der trækker fx en gul pastil). Spørgsmålet kan være ”nævn 2 hesteracer” eller ”nævn en sygdom”..

Kommunikation

Når man skal lede andre, er det ikke helt ligegyldigt hvordan man taler!
Tænk på hvilken lærer du helst vil følge og gør hvad han siger!
Er der nogle klassekammerater du helst ser styrer legen?
Hvorfor mon der er forskel?
Er det svært at give præcise forklaringer hvis man skal instruere andre? (fx lære andre en leg)

Øvelse i instruktion:

Øvelse 1

Op, ned, stop, start!
Der vælges en instruktør.
Når instruktøren siger ”Op” skal alle hoppe
Når der siges ”ned” skal alle sætte sig ned
Når der siges ”stop” skal alle stå helt stille med armene ned langs siden
Når der siges ”start” skal alle løbe på stedet

Start med at instruktør viser deltagerne bevægelserne.
Nu begynder legen og instruktøren giver løbende kommandoer.
Hvis en deltager gør en forkert bevægelse i forhold til den givne kommando, skal der udføres en opgave fx 3 armbøjninger, eller hvad man nu på forhånd har planlagt. Når armbøjningerne er udført er deltageren med i legen igen.
Når alle er fortrolige med legen, kan I afprøve forskellige varianter. Instruktøren kan fx gøre en modsat bevægelse samtidig med en kommando gives, eller det aftales at stop betyder start og ned betyder op!
En anden variant kan være at en af deltagerne konsekvent laver øvelserne forkert.

Refleksion:

Blev det sværere at følge instruktionerne, når instruktøren ændrede kropssprog?
Blev det sværere at følge instruktioner når andre gjorde det forkert eller hvis ordene nu havde anden betydning? Hvorfor?


Øvelse 2

Tegn en tegning!
Vælg en instruktør, der får en tegning (eller selv laver en tegning) af fx en kvadrat og en cirkel.
Kun instruktøren skal se tegningen. Nu skal vedkommende forklare de andre hvad der er tegnet, så de selv kan tegne en tegning magen til.
Når alle har tegnet, må de vise deres tegning til instruktøren, men kun instruktøren må se tegningerne.
Herefter har instruktøren mulighed for at forklare endnu engang hvordan tegningen skal se ud og deltagerne må nu stille spørgsmål.

Snak efterfølgende om hvordan det var at instruere de andre / og modtage instruktion uden feedback og bagefter med feedback.